Bornholms fugle- og dyrenavne

Bornholms fugle- og dyrenavne

Her præsenterer Frede Kjøller en række bornholmske navne på især fugle, men også enkelte dyr.
Billedet er en Åbo - en edderfugl rugende på æg.

Et andet af de navne, der stadig bruges, er navnet på nattergalen - Fjælstaunijn.

Læs mere om de bornholmske navne

Slotslyngen - et spændende naturområde

Slotslyngen har karakter som højlyng og ligner Paradisbakkerne og Rutsker Højlyng, men ligger ved havet. Og Slotslyngen har i sin tid hørt til Hammershus.
Læs mere om Slotslyngen i Frede Kjøllers Bornholm.

Ypnasted: Prædikestolen

Frede Kjøller fortæller om et klippeparti: Prædikestolen i Ypnasted
Og om Årbjerget, hvor de underjordiske holdt til.

Læs om Ypnasted og en forårstur

Almehullet, et klippeparti på østkysten

Her skriver Frede Kjøller om et af de kønneste og mest storslåede steder ved  kyststrækningen  mellem Ypnasted og Randkløve Skår . Stedet hedder Almehullet. Går man ad strandstien, det er den gamle redningssti, fra Ypnasted mod Randkløve, ser man Almehullet som kløft nummer to, når de sidste to huse på landsiden er passeret.
Trykt i Bornholms Tidende i 1980

Læs artiklen om Almehullet

Bølshavn

Kjøller skriver her om strandvejen fra Svaneke til Bølshavn midt i 1800-tallet, og om Bølshavnsboernes klager over denne vej til sogneforstanderskabet i Østermarie. Om redningsvæsenets klager over samme vejs tilstand, om en stranding samt om Gyldensåstenen og dens historie.
Læs artiklen på sigridkjoller.dk/fredekjoller/html/lokaliteter_boelshavn.htm

Artiklen blev bragt i Bornholms Tidende i 1983.

Vådområder

Der er enkelte fritliggende moser på Bornholm - ihverttilfælde da Kjøller skrev denne artikel i Bornholms Tidende i februar 1987.
Deres udseende skyldtes i flere tilfælde tørvegravning - Frede Kjøller skriver bl.a. om Kras Mose, Store og Lille Lærkesø og  Spellingemosen.
Læs Frede Kjøllers artikel her

Bornholmske smådale

Her omtaler Frede Kjøller en række smådale, som udmærker sig ved skønhed, idyl og stor landskabelig værdi.

Om den første, Dybdal i Østerlars, skriver han:
Den er et mærkeligt eksempel på et bornholmsk dalstrøg. Det strækker sig fra Gamlevældevej nordøst for Østerlars by til Præstebækkens dalstrøg ved ejendommen Åvang øst for Østerlars kirke, en strækning på cirka 400 meter.

Er det en tværdal – eller er det en sprækkedal?

Artiklen blev bragt i Bornholms Tidende i maj måned i 1987 – Læs den her