Bornholmske smådale

Her omtaler Frede Kjøller en række smådale, som udmærker sig ved skønhed, idyl og stor landskabelig værdi.

Om den første, Dybdal i Østerlars, skriver han:
Den er et mærkeligt eksempel på et bornholmsk dalstrøg. Det strækker sig fra Gamlevældevej nordøst for Østerlars by til Præstebækkens dalstrøg ved ejendommen Åvang øst for Østerlars kirke, en strækning på cirka 400 meter.

Er det en tværdal – eller er det en sprækkedal?

Artiklen blev bragt i Bornholms Tidende i maj måned i 1987 – Læs den her

Højlyngen på Bornholm før i tider

Landskabet skifter udseende. Det gælder naturligvis også på  Bornholm.

Her skriver Frede Kjøller om beskrivelser af Højlyngen fra de sidste 150 år – som viser, at den har set helt anderledes ud end det vi oplever idag.

Læs mere om Højlyngen på Bornholm.

Våde landskaber i Ølene

Der berettes om mosen i Ølene en vinterdag i januar 1978.  Efter en masse regn i efteråret står der masser af vand overalt, og det giver en særlig smuk naturoplevelse.

Frede Kjøller fortæller om græsset avneknippe, om blisgæs og en trane, der burde været rejst til Afrika.
Læs hele beretningen på “Frede Kjøllers Bornholm”

»Denahajlana« - ved Rakkeråen - tilløb til Gyldensåen

I 1979 blev der afsagt kendelse om fredning af Gyldensåen med tilgrænsende arealer.
Når denne fredning kom i stand, skyldtes det ønsket om at beskytte de betydelige landskabelige værdier, der knytter sig til dalstrøget, som Gyldensåen flyder i og naturligvis også de specielle naturvidenskabelige interesser, der knytter sig til lokaliteten.

Læs om Denahajlana - en typisk klippeløkke - med dens natur.

Trykt i Bornholms Tidende i 1982.

Randkløve:

Randkløveskår er et af de trestjernede steder i den bornholmske turistlitteratur. Og det er også et meget ejendommeligt sted og en mærkelig formation, denne meget anselige revne i grundfjeldet, der i modsætning til de fleste andre spaltninger i det bornholmske grundfjeld ikke løber ud mod havet, men parallelt med kystlinjen.

Naturligvis knytter der sig en mængde historier og sagn til et så mærkeligt sted som Randkløveskår og dets omegn.

Læs om lokaliteten og gamle historier

Almindingen: Luntebakken

Skoven på Luntebakken har i mange år været meget iøjnefaldende, når man færdedes ad landevejen mellem Åremyre og Østermarie. Bakken i sig selv rager op over omgivelserne, og når dertil kom høj granskov, så ragede partiet som en pukkel op over den omgivende skov.

Sådan skrev Frede Kjøller til Bornholms Tidende i 1984.
Men skoven faldt i orkaner i 60'erne og senere - og hvordan det ser ud idag kan jeg ikke sige.

Men læs Frede Kjøllers beskrivelse -

Almindingen - skovens historie

Almindingen er et af de vigtigste naturområder på Bornholm. Skoven besøges af tusinder af bornholmere og turister, og man tænker ikke på, at skoven har en historie – men det har den naturligvis.

”Almindeligt” betyder fælleseje – det var et område, som blev brugt af de omkringboende bønder. Det var en del af Højlyngen, der for århundreder tilbage var bevokset med skov, især egeskov. Men skoven blev aldeles ødelagt af bøndernes dyr -

læs mere om Almindingens historie